Naboerne til et kvadrattal
Opgaven (til eleverne)
Vælg tre hele tal, der følger efter hinanden, fx 6, 7 og 8. Gang det mindste og det største tal sammen. Sammenlign med det midterste tal ganget med sig selv. Prøv med mange forskellige tal. Hvad lægger I mærke til – og kan I bevise, at det altid gælder?
Mål
- Opdage et mønster med tal og formulere en formodning
- Bevise formodningen med algebra (kvadratsætninger)
Materialer
- Tavle pr. gruppe
- Lommeregner tilladt
Hints, hvis en gruppe sidder fast
- Prøv også med negative tal og med meget store tal.
- Hvis det midterste tal hedder n, hvad hedder de to andre?
Udvidelser, når en gruppe er færdig
- Hvad sker der, hvis de yderste tal ligger 2 fra det midterste (fx 5, 7, 9)? Og k fra det midterste?
- Gang fire tal, der følger efter hinanden, og læg 1 til. Hvad slags tal får I? Bevis det.
- Brug mønstret til at regne 999 · 1001 og 49 · 51 i hovedet.
Lærernoter
- Gode grupper skelner mellem 'vi har prøvet 20 eksempler' og 'vi har bevist det'. Brug det i konsolideringen.
- Et geometrisk bevis (flyt en strimmel fra et n × n-kvadrat) er lige så gyldigt som det algebraiske – fremhæv det, hvis en gruppe finder det.
Vis løsninger (til læreren)
- Produktet af yderste tal er altid 1 mindre end kvadratet på det midterste: (n−1)(n+1) = n² − 1.
- Afstand k: (n−k)(n+k) = n² − k². Med afstand 2 er forskellen 4.
- n(n+1)(n+2)(n+3) + 1 = (n² + 3n + 1)², altså altid et kvadrattal (fx 1·2·3·4 + 1 = 25 = 5²).
- 999 · 1001 = 1 000 000 − 1 = 999 999. 49 · 51 = 2500 − 1 = 2499.
Licens: CC BY 4.0 – kreditér Tænketavlen. Opgave-id: tt-008.